CPHolmen


	Monumental misforståelse Om forslaget til et operahus og boligbebyggelse på Dokøen kan der siges meget - men næppe noget godt. Og det kan sammenfattes kort: Det forslag til lokalplan, som er på vej til offentlig høring, dur ikke! Bebyggelsesplanen, som er grundlag for lokalplanforslaget, er uden særlige kvaliteter - en monumental misforståelse. Kommentar af Godfred Louis-Jensen, arkitekt

		På Danneskjold Samsøes Allé lurer katastrofen lige om hjørnet, nede ved vandet. Det fremgår desværre af Kommunens forslag til tillæg nr.1 til lokalplan for Holmen, som skal gøre det muligt at presse et 30-50m højt og 400 m3 stort operahus ned på Dokøen. Ved at fylde op i havnebassinet og fordoble bebyggelsesprocenten, vil man simpelthen øge etagearealet med operabygningens ca. 35.000 m2. En allerede påfaldende, tragisk overbebyggelse af det historisk og arkitektonisk værdifulde Holmen øges tilsvarende; og som om operahusets store "volumen" ikke ville være nok, skal Dokøen fyldes op med tre boligkarréer i 5 etager "med tilbagetrukket tagetage". I 6 etager, med andre ord.
	I princippet er Kommunens redegørelse for forslagets baggrund, indhold og forhold til andre planer og landets love ment som orientering. Vi har jo også krav på at blive hørt. Men da A.P. Møllers Fond har anmodet om en lokalplan, der muliggør overudnyttelse af grunden, har Københavns Kommune blot søgt at skrive sig fra problemer, som det rejser. Det er muligt helt at standse byggeriet med indsigelser mod lokalplanen - og alternative forslag! Lutter benovelse Trafikproblemet er lige så uløst, som velkendt. Men denne afgørende hindring får blot et par ord om, at "der lægges op til forbindelse på tværs af Inderhavnen fra Kvæsthusbroen til Dokøen". Der gættes på noget "i form af bro eller tunnel", - da vi ikke kan gå på vandet. Men hvad er Kommunens plan for trafikken til og på Christianshavn? Som i lutter benovelse over, at Kulturministeriet på vores vegne har modtaget en opera som gave, gør lokalplanforslaget et "markant og enestående bygningsværk" til et formål i sig selv - og underordner alt andet. Men selve idéen om operabygningen er stadig uklar, både finansielt, funktionelt - og arkitektonisk. Alle disse aspekter kan tages op under den kommende offentlige høring, og en kritisk debat vil medføre en strøm af indsigelser. Lokalplanforslaget forholder sig hverken til Holmen, havnen eller Frederiksstaden. Man hævder, at "aksen fra Marmorkirken kan afsluttes med et stort volumen på Dokøen", men dokumenterer det overhovedet ikke. Og den såkaldte bebyggelsesplan, som er grundlag for Kommunens lokalplanforslag, og nu skal gøres til grundlag for videre projektering og udførelse i et kun alt for velkendt, lukket forløb, dur simpelthen ikke! Hverken stat, kommune, bygherre, operaelskere, arkitekter eller folk i almindelighed vil være tjent med, at en tårnhøj kulisseskjuler dominerer Inderhavnen, byens vigtigste rum. De synlige følger Linieperspektiverne A-Z illustrerer følger af lokalplanforslaget: Perspektiven A. Læs artikel "Udsigten forsvinder" eller (se illustration). Perspektiven B viser "byrummet" omkring Takkelloftsgraven set fra Christiansholm. Man har villet hævde, at den foreslåede bebyggelse på Dokøen skaber "harmoniske forhold til Holmen". Men hvad tror du selv? Perspektiven C er set fra Marmorkirken og viser, hvordan et operahus i tværaksen ville lukke Amalienborg Slotsplads mod havnen. Et spørgsmål, som perspektiven rejser, er, om nogen ville bytte det nuværende pragtfulde vue, hvor Salys rytterstatue af Frederik V tegner sig mod morgenhimlen, med "en tur i operaen"? Hvis man tror, at det bliver meget bedre ved at erstatte operahuset med en boligkarré i 18 meters højde, så kan man af tegningen lade sig inspirere til at tro om igen. Perspektiven Z står blank, - så kan enhver tænke og tegne sit. Prøv det! Indsigelser bør jo bero på din egen indsigt. Spørgsmål uden svar Tillæg nr.1 tilsidesætter Holmens lokalplan, bygningslovgivningen og sund fornuft på en række punkter. Her er ikke plads til at nævne dem alle, men man kunne f.eks. spørge: Er det ansvarligt at tage en ny ha af havnen, - uanset bestemmelserne i lokalplan 331 om, at vandarealer og bolværker skal opretholdes? Er det rimeligt, at en bro, som var fastlagt i forlængelse af Philip de Langes Allé som en både fornuftig og smuk adgang til Dokøen, erstattes af to andre broer, - placeret så Takkellofts- og Magasingraven ikke kan besejles? Er det acceptabelt, at bygningslovgivningens bestemmelse om højdeforhold tilsidesættes, når nu bebyggelsesplanen i øvrigt har så ringe kvalitet? Vil vi finde os i, at Holmens historiske karakter med lange, sluttede bygningskroppe og store sadeltage fremover domineres af ubegrundede afvigelser som denne voluminøse kulisseskjuler og boligkarréer med fladt tag er? Hermed antydes, at et byggeri på grundlag af lokalplanforslaget ville afslutte Holmens bygningshistorie med en katastrofe - uanset hvor gode arkitekter, man måtte (mis)bruge. Det ville ikke være videre høfligt at gøre opmærksom på, at A.P. Møllers byggeplaner er det rene røveri; men hvad jeg har villet understrege, er blot, hvad der før er sagt højt og skrevet så tydeligt, at ingen burde være i tvivl: Forslaget om operahus på Dokøen er en klam fidus, der skal muliggøre en overudnyttelse af grunden - i byens bedste rum. At planlægningen er en dødssejler er vel det eneste, som fremgår klart af Kommunens tillæg nr.1! Det mest opmuntrende er derfor, at det næppe har en kinamands chance for at blive vedtaget, hvis folk bliver opmærksomme på følgerne.
	Hvilket alternativ? Måske er det ikke ligefrem muntert, hvis indsigelser mod lokalplanforslaget tvinger os til at skrotte "planen" for Dokøen og derefter revidere planerne for Kvæsthusbroen. Der har jo været arbejdet med disse ting i årevis. Men det har på den anden side ikke skortet på advarsler og gode råd; og den gamle skibsreder vil nok også i dette tilfælde værdsætte, at folk(et) tænker selvstændigt og handler på trods af kapitalens træske modstand. Der er naturligvis et alternativ:
	1) Stod det til mig, sank Dokøen i havet. Den er skabt af Flådens behov, som ikke mere findes, og det er da kun rimeligt, at vi nu, hvor kun Tørdok, Pumpehus og rustne kraner er bevaret, giver arealet tilbage; og genskaber det vigtige rum mellem Frederiksstaden og Holmens front ved Arsenal- og Magasinbygningerne. 2) Vil man ikke byens bedste, eller tror man ikke at have råd, så gør det næstbedste: Byg sparsomt på Dokøen! Og lad øen falde i skov, der med tiden gror sig smuk. Nye stier og gennembrud kan understøtte sigtelinierne mod Københavns historiske bykerne, mod Christianshavn, himlen og andre fælles mål i rum og tid. 3) Vil man heller ikke det, så byg boliger, som kan betales af almindelige dødelige, kun i 3 etager og måske kun på den sydlige del af øen. Frihold resten til (et rigtigt) cirkus og sommertivoli, udendørscaféer, udstillinger og lignende almene formål. Skal der også bygges opera- eller teaterhus i Inderhavnen, skal det naturligvis være på Christiansholm, som kan rumme dem, ligger bedre an i havnerummet - og kan forbindes med Indre By med en ordentlig fodgængerpassage til Sct. Annæ Plads. Kvæsthusbroen kan evt. rumme et koncerthus eller et Byens Hus; en passage under vandet kunne binde disse anlæg sammen til en helhed - og knytte Indre By til Holmen og Christianshavn.
		Udsigten forsvinder…. Perspektiven A viser, at operabygningen - hvis Kommunens forslag til tillæg nr.1 til lokalplan for Holmen vedtages - vil afskære sigtelinien fra Philip de Langes Allé. Her skal operaen ifølge Kommunen "fremtræde åben og imødekommende", som erstatning for udsigten til Københavns historiske bykerne. Men dens "volumen" bliver jo ikke gennemsigtigt. Tegningen er forsynet med afstandsangivelser, som gør det muligt at få præcis den "geometriske oplevelse", som A.P. Møller, Staten og Kommunen har tiltænkt os. [Til starten - "Monumental misforståelse"]